Nyt Navn - Hauge Gruppen
Nyt Navn - Hauge Gruppen
Hauge Smedie har igennem en årrække vokset sig stor. Dels ved at udvikle egne kompetencer indenfor smedie- og VVS-arbejde. Dels ved opkøb af andre relaterede virksomheder. Sidste år udvidede vi forretningen med Hygind Smedie, og i dette efterår har vi så overtaget El-virksomheden JT-Installation samt JL Gas & Olie Service. Disse overtagelser markerer også et skifte i virksomhedens forretningsområder. Fra at være en smedevirksomhed, er vi nu en virksomhed, der tilbyder en bred vifte af services og løser en bred vifte af opgaver.
For at gøre det nemt for dig som kunde, har vi derfor taget navneforandring. Pr. 1. Oktober 2009 hedder vi Hauge Gruppen. Som selvstændige afdelinger i Hauge Gruppen finder du Hauge Smedie, Hygind Smedie, Hauge VVS, Hauge EL samt Hauge Energi – Olie & Gas Service. Alle afdelinger står parat til at servicere dig selvstændigt eller i et tæt samarbejde på tværs af afdelingerne.
Vi er en moderne virksomhed i rivende udvikling, men vores tilgang til arbejdet er stadig den samme – og ens i hele Hauge Gruppen; vi leverer kvalitet, vi er fleksible og så er vi punktlige.
Desuden er vi lette at få fat på. Ring til os på 66 18 96 00
Med venlig hilsen
Steffen Andreasen
Adm. Direktør, Hauge Gruppen